Gratis billeder til din hjemmeside

11 sider med gratis billeder og 120 ekstra billeddatabaser!

Når man skal lave en hjemmeside er billedmaterialet ofte dét, der er sværest at finde. Teksten skriver du selv men de færreste har 20-30 billeder, som de selv har taget.

Her er det fantastisk at kunne bruge nogle gratis billeder fra nettet.

Tit går man bare på Google, skriver et søgeord ind og vælger at få vist en ‘billedsøgning’.

MEN DEN GÅR IKKE! For langt størstedelen af de billeder du ser i en Google billedsøgning er ofte underlagt ophavsret. Det vil sige, at der er en anden, der ejer billedet og du må ikke bare bruge billedet uden at spørge om lov – og ofte også uden at betale.

Hvis du ikke spørger om lov til at bruge et billede, du har fundet på nettet, koster det ofte 1.000 – 4.000 kroner i godtgørelse, hvis det er en dansk virksomhed, som har rettigheden til et billede. I udlandet kan beløbet godt være meget højere.

Så det kan på ingen måde betale sig, at nappe et billede fra Google’s billedsøgning!

Licensbilleder og Creative Commons

Der findes grundlæggende to typer af billedlicenser:

  • Licensbilleder, hvor du betaler en fast pris for at måtte bruge et billede.
  • Creative Commons, hvor du ofte kan bruge billedet, så længe du husker at nævne, hvor du har billedet fra

Licensbilleder

Denne type billeder finder du ofte på de store stock-sites som f.eks. Shutterstock, istockphoto.com og GettyImage.

Her betaler du et beløb for at købe brugsrettigheden til et specifikt billede. Prisen ligger typisk mellem 50 og 100 kroner per billede du ønsker at bruge.

Der findes også nogle abonnementsløsninger, som du kan bruge, hvis du f.eks. er et bureau eller grafiker.

Creative Commons licens

Creative Commons licensen blev oprettet tilbage i 2001 og giver alle mulighed for at beskytte deres billeder. Man kan differentiere mellem de forskellige krav til licensen:

  • Navngivelse – her må du kopiere billedet og evt. bearbejde det, så længe du husker at skrive hvem billedet oprindeligt tilhører (kreditering).
  • Ikke-Kommercielt – her må du bruge billedet uden at kreditere opretshaveren, så længe det bruges til ikke-kommercielle formål (f.eks. indbydelser, skolearbejde etc.)
  • Ingen bearbejdelse – her må du bruge billedet uden at kreditere opretshaveren, men du må ikke bearbejde billedet.
  • Samme vilkål – her må du godt ændre/bearbejde værket, men du skal bibeholde den oprindelige kreditering af opretshaveren.
  • Public Domain Dedication (CC0) – denne type billeder er særligt interessante, for dem må du bruge som du vil. Du må ændre dem, beskære dem, dele dem… du må bare ikke sælge billedet videre til andre.
  • Public Domain Work – her er der tale om et billede, som der ikke længere er rettigheder på og det kan derfor frit bruges.

Alt dette kan godt være lidt svært at holde styr på, når du browser rundt efter billeder.

Her kan du downloade gratis billeder

Vi har samlet en liste på 11 sider, hvor du kan downloade gratis billeder og bruge dem commercielt. Det kan være på din hjemmeside, i et blogindlæg, i et opslag på sociale medier, i brochurer, på bannere, på messestande, på rollups og meget mere.

Vi har også valgt at teste siderne for danske billeder, da dette ofte kan være svært at finde. Det bliver altid lidt utroværdigt når man laver et post på et socialt med, hvor det ‘stinker’ langt væk af at det ikke er dansk.

Denne samling af gratis billeddatabase lever fuldt op til vores krav om både at have (gode) danske billeder og have mulighed for komplet gratis billeder. Du behøver ofte ikke kreditere opretshaveren og den eneste regel er, at du ikke må sælge billedet til andre.

Du må med andre ord ikke hente alle billederne ned og lave din egen betalt tjeneste, hvor du sælger billeder.

  1. Unsplash
  2. Pexels
  3. Barnimages
  4. Pikwizard
  5. Dreamstime
  6. Foodiesfeed
  7. Freepik
  8. Morguefile
  9. Pixabay
  10. PublicDomainPictures
  11. Vecteezy
Unsplash gratis billeder

1. Unsplash

Unsplash er ét af de bedre gratis steder at hente billeder og det er også en af dem vi selv benytter. Her findes mere end 1 million gratis billeder, som du kan bruge – kvit og frit.

Du skriver blot et søgeord (på engelsk) og så dukker der et hav af billeder op. Der er også en masse danske billeder, som bl.a. dukker op hvis du skriver “danmark”, “københavn” eller “nyhavn”.

Bemærk dog, at de første billeder du ofte får vist er fra Unsplash søstersite, istockphoto.com, hvor man skal betale for billederne. Men scroller du lidt ned, vil du se de gratis billeder:

Unsplash’s licens er til at forstå og billederne kan anvendes til mange formål.

Læs Unsplash licensaftale her

Pexels gratis billeder

2. Pexels

Pexels er ét af de helt store sites med millioner af gratis billeder. Sitet af ét af de få, som har en dansk oversættelse, om end kvaliteten godt kunne være lidt bedre af oversættelsen.

Til gengæld finder du her et hav af danske billeder og du kan sagtens søge på danske ord såsom “solnedgang” som så resulterer i billeder, der passer på “sunset”. Så på den måde fungerer oversættelsen ret godt.

Der er intet krav om at oprette sig som bruger.

Læs Pexels licensaftale her.

gratis billeder fra Barnimages

3. Barnimages

Barnimages blev lanceret i 2015 af to lettiske fotografer, med det formål at redefinere de klassiske “stock billeder”. De er med egne ord en non-stock fotoside og slår sig op på at du ikke finder billeder hos dem, som blot er en kopi af alt dét, du finder på en traditionel stock-side.

Billederne på Barnimages har også et noget mere stilistisk udtryk og man ser ikke de klassiske stockbilleder, hvor man har en callcenter medarbejder med et headset.

Der tilføjes nye billeder hver uge og siden er gratis at benytte. Hvis Barnimages ikke har et billede, der matcher dit søgeord, henviser de til istockimages.com (ligesom Unsplash).

Læs Barnimages licensaftale her.

Pikwizard billeddatabase med gratis billeder

4. Pikwizard

Pikwizard (ja, sådan staves det!) er endnu en side med mere end 1 million gratis billeder. Denne side har dog også gratis videoklip som du også helt kvit og frit kan bruge til f.eks. små film på sociale medier.

Igen skriver du blot dit søgeord ind og så finder Pikwizard en række billeder, som passer til din søgning.

En lille ulempe her er dog, at den blander både gratis og betalte billeder sammen (fra andre fototjenester). Så man kan let komme til at klikke sig over på en side, hvor man skal betale for det.

Læs Pikwizards licensaftale her.

Dreamstime gratis danske billeder

5. Dreamstime

Dreamstime er én af de større fotosider, som har valgt at have et udpluk af helt gratis billeder.

Netop her finder du et særdeles stort udvalg af danske billeder, som ellers kan være svært at finde, når du leder efter billeder.

Man skal dog oprette sig som bruger på Dreamstime, før man kan få lov til at downloade billederne og der findes nogle forskellige betalingsløsninger. Men som udgangspunkt kan du downloade billederne gratis.

Det er en god blanding af både gode billeder og de klassiske stockimages.

Læs Dreamstimes licensaftale her.

Foodiesfeed billede af dansk grønthandler

6. Foodiesfeed

Foodiesfeed er, som navnet indikerer, en nicheside med mere end 1.700 gratis madbilleder, som du kan bruge på din hjemmeside.

Her kan det være svært at finde danske billeder, så du skal mere søge på en ingrediens eller en specifik ret.

Det lykkedes os dog at finde et gratis billede af en grønthandler fra Danmark.

Du behøver ikke at oprette dig som bruger på Foodiesfeed – dog må du så vente 10 sekunder, på at billedet downloader. Hvis du er oprettet bruger downloader det med det samme.

Læs Foodiesfeeds licensaftale her.

7. Freepik

Endnu en billeddatabase med et lidt (i danske øjne) kontroversielt navn – men som navnet indikerer er der tale og gratis billeder.

Helt gratis er de dog ikke, da du med en ‘gratis konto’ er nødsaget til at kreditere opretshaveren af billede.

Det gør med ved, som os, at indsætte en lille linje (som Freepik giver dig) under billedet eller nederst på siden.

En betalt konto koster ca. 675 kroner om året og så kan du dowloade alle de gratis billeder, du har brug for uden at skulle kreditere.

Læs Freepiks licensaftale her.

Morguefile billeddatabase med gratis billeder

8. Morguefile

Morguefile har over 400.000 gratis billeder til kommercielt brug.

Men igen skal man lige læs betingelserne for brug. Det kræver også, at man opretter sig som bruger, hvis man vil downloade billeder.

Kan man ikke finde et billede man kan bruge her, så Morguefile faktisk en funktion, hvor man kan anmode om billeder. Så kan fotograferne uploade billeder, der matcher det man søger efter.

Læs Morguefile’s licensaftale her.

Pixabay gratis billeder

9. Pixabay

Med 1.8 millioner gratis billeder er Pixabay absolut én af de større billedtjenester.

Der er intet krav om at du skal registrere dig og mange af billederne kan man bruge uden at nævne hvor man har dem fra.

Hvis du vælger at oprette en konto, slipper du dog for at skulle bevise, at du ikke er en robot.

Der findes rigtig mange danske ‘contributors’ om løbende uploade danske billeder, så der er masser af lokale billeder at vælge imellem.

Læs Pixabays licensaftale her.

Public Domain Pictures gratis billede af gammelt hus

10. PublicDomainPictures

På denne side findes et hav af fotos som kan hentes og bruges helt gratis – uden kreditering.

Det ligger dog blandt en masse ‘reklamebilleder’ fra nogle af de store betalingsdatabase, så man skal lige kigge sig godt for, når man har fundet et billede, som man gerne vil bruge.

Mange af billederne er taget af private mennesker og en del af med iphones. De er sådan set fine nok til hjemmesider og sociale medier, men du må ikke forvente den bedste kvalitet af alle billederne.

Men masser af spændende billeder!

Læs mere om PublicDomainPictures her.

Vecteezy billeder af danske penge

11. Vecteezy

Vecteezy er ligeledes en samling af (dygtige) amatørfotografers mange billeder, hvor en del af dem er helt gratis og kræver ikke kreditering. Der findes også masser af andre filer (f.eks. vector-filer og ikoner).

Mange af billederne er dog mærket ‘Pro’ og hvis man vil bruge disse, kræves der et abonnement på ca. 800 kroner årligt.

Men man kan sætte et filter, så man kun se de gratis billeder og så er der fortsat meget godt at vælge imellem.

Læs Vecteezy’s licensaftale her.

Pro-tip: Husk at komprimere dine billeder

Når du henter billederne ned fra ovenstående sider, vil de oftest være ret store. Op til 6000×4000 pixels og fylde mange megabyte. Det er noget, der vil sløve din hjemmeside og ofte vil du støder på begrænsninger hos dit WordPress webhotel, hvis du forsøger at uploade meget store filer.

Her kan du evt. bruge ét af nedenstående programmer til at redigere og komprimere dine billeder:

  1. Canva
  2. Picmonkey
  3. Pixlr

Bonus: 120 andre sider med billeder og videoer

I vores research har vi været rigtig mange sider igennem! Derfor har vi her lavet en liste med alle dem, som vi ikke valgte at fokusere på. Nogle af dem har gratis billeder mens andre er udelukkende betalingssider.

Vi har ikke lavet den service at linke til siderne, så du må lige copy/paste et navn og foretage din egen Google-søgning 😉

God fornøjelse.

  • Freely Photos
  • Freepy
  • Getty Images
  • Good Stock Photos
  • Gratisography
  • HiResStock
  • High Resoultion Photography
  • Huney
  • ISO Republic
  • Jay Mantri
  • Jéshoots
  • Kaboom Pics
  • Large Photos
  • Libre Shot
  • Life of Pix
  • MMT
  • Magdeleine
  • Minimography
  • Moveast
  • My Stock Photos
  • Negative Space
  • New Old Stock
  • Open Photo
  • Pexels
  • Photl
  • Photo Stock Editor
  • Picjumbo
  • Picography
  • Public Domain Arhive
  • RGB Stock
  • Raumrot
  • Realistic Shots
  • Refe
  • Shutteroo
  • Skitter Photo
  • Skuawk
  • Snapwire Snaps
  • Splashbase
  • Splitshire
  • Startup Stock Photos
  • Stock Snap
  • Stokpic
  • Superfamous Images
  • The Pic Pac
  • Took a Pic
  • Travel Coffee Book
  • Trunklog
  • Unsplash
  • VISUAL HUNT
  • Viintage
  • XXL Stock Photo
  • albumarium.com
  • apfel-stiel.de
  • barnimages.com
  • beachfrontbroll.com
  • camarama.de
  • clipcanvas.comfree-footage
  • compfight.com
  • crowthestone.com
  • cupcake.nilssonlee.se
  • deathtothestockphoto.com
  • designerspics.com
  • fancycrave.com
  • finda.photo
  • freeimages.co.uk
  • freejpg.com.ar
  • freenaturestock.com
  • freerangestock.com
  • getrefe.com
  • getrefe.tumblr.com
  • gratisography.com
  • hiresstock.com
  • imcreator.comfree
  • isorepublic.com
  • jaymantri.com
  • jeshoots.com
  • kaboompics.com
  • labs.tineye.com
  • lifeofpix.com
  • lifeofvids.com
  • littlevisuals.co
  • lockandstockphotos.com
  • magdeleine.co
  • mazwai.com
  • mmt.li
  • moveast.me
  • nos.twnsnd.co
  • photostockeditor.com
  • picjumbo.com
  • pickupimage.com
  • picography.co
  • publicdomainarchive.com
  • raumrot.com10
  • rgbstock.com
  • shutterography.com
  • sitebuilderreport.com
  • snapographic.com
  • snapwiresnaps.tumblr.com
  • splashbase.co
  • splitshire.com
  • startupstockphotos.com
  • stocka.co
  • stockfootageforfree.com
  • stockphotos.io
  • stocksnap.io
  • stockvault.net
  • stokpic.com
  • storyandheart.com
  • superfamous.com
  • thestocks.im
  • travelcoffeebook.com
  • videoblocks.com
  • videos.pexels.com
  • videvo.net
  • viintage.com
  • wallhaven.cc
  • wedistill.io
  • xstockvideo.com

FAQ om gratis billeder

Hvordan ved man om der er copyright på billeder?

Det er umådelig svært at se om der er copyright på et billede. I første omgang skal du undersøge reglerne på den side, du henter et billede fra.

I Google’s billedsøgning kan du også se, om et billede er underlagt rettigheder ved at klikke på Værktøjer –> Brugerrettigheder.
Her vil du kunne se, hvilken licens der er på billedet.

Er det ulovligt at bruge andres billeder?

Som udgangspunkt er det ikke lovligt at bruge andres billeder uden skriftlig tilladelse. Der findes dog de såkaldte Creative Commons licenser, som giver dig mulighed for at bruge andres billeder helt eller delvist.

Hvor kan jeg finde gratis billeder?

Du kan finde en liste gratis billeder i toppen af dette indlæg. Vi har samlet 11 sider, hvor du gratis kan downloade billeder til brug på din hjemmeside, i din markedsføring eller dit andet marketingmateriale. Vær dog opmærksom på, at nogle af siderne kræver at du krediterer opretshaveren.

WordPress support - uden begrænsninger!

Kontakt os

Websitecare
Nordre Borrelyngvej 3
3770 Allinge

+45 50 30 39 33

CVR. 30747372